Parterapi

Parterapi er en kærlighedserklæring!

Er I ved at vokse fra hinanden og kunne godt tænke jer at vokse sammen igen ? Men oplever I:

  • At den gensidige respekt er forsvundet ?
  • At I har flere konflikter end godt er – eller tavsheden er ”larmende” ?
  • At I gentager jeres diskussioner igen og igen. Det kører i ring ?
  • At de varme følelser og kærligheden er blevet mindre ?

Da står I med et valg. I kan lade jer skille eller indgå i et samarbejde og få gravet kærligheden, respekten og gnisten frem igen.

I kan bruge alle de gode år, der har været som byggesten til at finde vejen tilbage igen, som da I mødte hinanden med glæden, kærligheden og humoren eller bruge dem til en god adskillelse, så når I kigger i bakspejlet kan tænke positivt over den tid, I havde sammen.

Det er ikke sikkert,at beslutningen er taget endnu. Hvilken vej skal det gå? Men under begge omstændigheder skal kommunikationen i fokus. Mange forlader hinanden, fordi kommunikationen svigter, og man ikke får talt om følelser, tanker, svigt mv. Man befinder sig i en situation, hvor man ikke føler, at man bliver mødt eller forstået.

Gennem parterapien lærer I at blive hos jer selv og tage ansvaret for jeres egne følelser og handlinger. Det er nemt at fordømme og give partneren skylden. Det er også nemt at gå forkert af kommunikationen så antagelser/formodninger om, hvad den anden tænker og føler faktisk ikke stemmer overens med virkeligheden. Derved forsvinder tilliden og grobunden for forholdet.

Parterapiarterapien kan bringe jer ind i virkeligheden igen og sætte fokus på følelser, tanker, bevidsthed og kommunikation. Give jer indsigt, tilgivelse og frihed.

En samtale varer 90 minutter. Vi er to terapeuter tilstede. Lone Fløjstrup og John Calmar. Vi repræsenterer derved begge køn, og kan give jer mere indsigt og effektiv fremgang.

Vi vil sætte gang i processen og hjælpe jer på vej fra et ”ubevidst parforhold”, hvor tingene bare sker og følelser og stemninger tager kontrollen – til et ”bevidst parforhold”, hvor I tager ansvar og styringen i jeres eget liv og parforhold, så afstand og ensomhed erstattes med nærhed og forståelse.

Samtalen afsluttes med, at vi i samarbejde lægger en plan for det videre forløb, hvor der kan indgå clairvoyance, hypnose, terapi, coaching, stressvejledning som par eller individuelt. Det er vigtigt, at vi bruger de rigtige terapeutiske og spirituelle værktøjer, som passer til jer.

Socialrådgiver Lone Fløjstrup 54 år, har arbejdet med udvikling af mennesker i mange år, og har en stor værktøjskasse at arbejde med. Har en stor indlevelse, møder alle mennesker i øjenhøjde, og er en stærk kommunikator, der kan flytte, motivere og udvikle menneskers selvværd og potentialer og give dem styrke og handekraft, der gør dem til leder i deres eget liv.

Uddannet socialrådgiver, coach, stressvejleder, intuitiv rådgiver m.m.



Prices

Parterapi m. to terapeuter ca. 90 min.

2,200 DKK

Parterapi ca. 60 min:

1.600 DKK

Individual terapi ca. 60 min.

850 DKK

Få John Calmars nyhedsbrev

Copyright © JohnCalmar.dk - Tel.: +45 40 93 85 93 - Email: info@johncalmar.dk